Sammen kan vi uddanne flere

  Mangler din virksomhed en elev / lærling

I samarbejde med virksomheder over hele landet uddanner EUC Online elever inden for Butik, Handel eller Kontor. Selve grundforløbet læses som onlineforløb hos EUC Online, og det efterfølgende hovedforløb foregår som elev / lærling i f.eks. din virksomhed.

En erhvervsuddannelse inden for Kontor, Handel eller Detail (Butik) er vores elevers vej til en aktiv og spændende karriere. Derfor står mange kompetente unge og voksne fra EUC Online på spring til at få en læreplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse.

Hvis din virksomhed gerne vil ansætte en eller flere elever inden for Kontor, Handel eller Detail (Butik), kan vores lærepladsvejleder hjælpe med vejledning og rådgivning både med ansættelse, men også med planlægning af elevens uddannelsesforløb i virksomheden. Vi kan blandt andet hjælpe med:

  • Ansættelse af elev trin for trin
  • Godkendelse af virksomheden som uddannelsessted
  • Planlægning af uddannelsesforløb i virksomheden
  • Skoleophold og fagprøver under hovedforløbet
  • Søgning af en EUC Online elev

Her på siden kan du læse mere om hvordan din virksomhed ansætter elever og hvordan du kan bruge EUC Online i processen.

  Kontakt vores Lærepladskonsulent
  • +45 71 99 20 46

  • brus@eucnvs.dk

  • Man – fre 08.00 – 16.00

“Ring til mig hvis du har spørgsmål om uddannelsesforløb og uddannelsesaftaler eller vil høre mere om hvordan din virksomhed indgår en uddannelsesaftale med en kommende elev inden for Butik, Handel eller Kontor” 

Bruno Sørensen   
Lærepladskonsulent..

  Ansættelsesforløbet

Ansættelsesforløbet består af tre dele. Først skal virksomheden godkendes til at have lærling(e). Herefter indgår elev og virksomhed en kontrakt om ansættelse og afslutningsvis skal uddannelsesforløbet planlægges når virksomheden og eleven har fundet hinanden.

Hvis din virksomhed vil ansætte og uddanne lærlinge, skal den være godkendt som lærested. Du kan læse meget mere om godkendelse af virksomhed som lærested nedenfor.

Har din virksomhed aldrig haft en elev før, og vil I gerne uddanne en elev i jeres virksomhed, skal virksomheden først godkendes som praktiksted.

I virksomheden skal I udpege en uddannelsesansvarlig, der har det overordnede formelle ansvar for elevens uddannelse. Dernæst skal I også udpege den eller de oplæringsansvarlige, der skal stå for elevens daglige oplæring og vejlede  og støtte eleven gennem oplæringen. De oplæringsansvarlige skal enten selv være faglærte eller have relevant erhvervserfaring som beskrevet i godkendelsesskemaet for de enkelte uddannelser.

Som udgangspunkt skal en ansøgning behandles indenfor 2 uger, og virksomheden får skriftlig besked om godkendelsen.

På www.Lærepladsen.dk kan godkendte oplæringsvirksomheder herefter opslå ledige lærepladser og søge profiler frem på lærepladssøgende elever.

Hvad kræver det at blive godkendt?

En virksomhed kan godkendes som lærested, hvis den kan oplære eleven i overensstemmelse med uddannelsens regler om oplæring og den kan sikre eleverne tilfredsstillende oplæringsforhold.

Forskellige uddannelser/specialer har forskellige krav til at blive godkendt som lærested, og kravene til oplæring mv. fremgår af de faglige udvalgs godkendelses-/ansøgningsskemaer.

Afhængigt af oplæringsforholdene, kan en godkendelse have forskelligt omfang.

Gode oplæringsforhold kræver, at der både er tilstrækkelige arbejdsopgaver og oplæringsansvarlige tilstede i oplæringsvirksomheden og hver uddannelse har derfor nærmere regler for, hvor mange elever virksomheden må have samtidigt. Det afhænger blandt andet af, hvor mange fastansatte medarbejdere, der opfylder kravene til at være oplæringsansvarlige.

Du kan hente godkendelsesblanketter på uddannelsesnævntes hjemmeside ved at klikke her.

Kilde: uddannelsesnaevnet.dk

Når virksomheden er godkendt, kan du finde en lærling. Det kan du f.eks. gøre på Lærepladsen.dk, som er Undervisningsministeriets elektroniske mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne.

Online Mini-Jobsamtaler

På EUC Online afholder vi løbende Online Mini-Jobsamtaler, hvor virksomheder og elever fra EUC Online kan komme i kontakt med hinanden. Kontakt vores lærepladskonsulent for mere information om hvordan din virksomhed kan deltage i vores Online Mini-Jobsamtaler.

Søg efter en elev på EUC Online

På EUC Online har vi en intern online jobportal samt et online jobforum, hvor du har mulighed for at få virksomhedens jobopslag med. Du behøver blot at sende joboplaget til skolens lærepladskonsulent på mail. Dit jobopslag vil herefter blive eksponeret for alle elever på EUC Online inden for den relevante uddannelsesretning.

  Uddannelsesaftale

Eleven og virksomheden skal indgå en kontrakt om ansættelse. Det som vi kalder en uddannelsesaftale.

På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan du finde en kort beskrivelse af hvordan du kommer i gang og hvordan du bruger Digitale uddannelsesaftaler ved at klikke her.

Kontakte gerne vores lærepladskonsulent hvis du har spørgsmål.

  Uddannelsesforløbet

Når virksomheden og eleven har fundet hinanden, skal uddannelsesforløbet planlægges. Eleven skal under ansættelsen i virksomheden på skoleophold i et antal uge – typisk 6-10 uger. Disse skoleophold koordineres og indkaldes af skolen.

På uddannelsesnævntes hjemmeside kan du finde skabeloner til oplæringsplaner inden for de forskellige uddannelsesretninger ved at klikke her.

Hvis du har spørgsmål er er du velkommen til at kontakte vores lærepladskonsulent.

  Blanketter og nyttige links

Her finder du mere information samt links til de blanketter som du skal bruge, både hvis din virksomhed skal godkendes som lærested samt selve uddannelsesaftalen.

Kontakt gerne vores lærepladskonsulent hvis du har spørgsmål eller vil have hjælp og vejledning til udfyldelse af blanketterne.