I forbindelse med din tilmelding til EUS 5 uger, EUD Business GF2, EUX Business GF2 eller EUX Studieåret, skal du dokumentere de forskellige optagelseskrav.
For at kunne behandle din tilmelding korrekt skal vi derfor bruge en kopi af eksamensbeviser på samtlige uddannelser og enkeltfag du har taget inkl. folkeskolens 9. / 10. klasse. Vi skal dels tjekke om det er det korrekte grundforløb du har tilmeldt dig og at du opfylder adgangskravene, og dels om du eventuelt skal have merit i ét eller flere grundfag.
Hvis du ikke umiddelbart kan finde dine eksamensbeviser, kan du altid rekvirere en kopi fra den skole du har taget uddannelsen ved at kontakte dem.
Det kan også være at du selv kan finde det her:
e-boks |
---|
De fleste skoler fremsende dit eksamensbevis til din e-boks. Så måske du kan finde det der.
borger.dk |
---|
Har du mistet dit afgangs/prøvebevis fra folkeskolen, kan du hente en kopi ved at bruge selvbetjeningsløsningen på borger.dk. Klik på linket nedenfor og vælg “Start” ud for punktet “Bestil mistet afgangsbevis fra folkeskolen”.
Bemærk dog at du kun kan hente en kopi, hvis afgangs/prøvebeviset er fra efter 2008/09, og er blevet digitalt arkiveret af den pågældende skole. Hvis det ikke er tilfældet, skal du kontakte skolen.
Min Kompetencemappe |
---|
I Min Kompetencemappe kan du hente beviser fra følgende uddannelser:
- enkeltfagsbeviser fra VUC fra 2005 og frem
- eksamensbeviser fra STX, HF, HTX fra 2004 og frem
Når du logger ind første gang, skal du give samtykke til at der må hente dokumentation for gymnasiale uddannelse samt AMU-kurser, som du har afsluttet. Oplysningerne hentes så automatisk fra eksamensdatabasen.dk samt efteruddannelse.dk.
Rigsarkivet |
---|
Rigsarkivet kan have informationer om dine eksaminer og gennemførte uddannelsesforløb frem til 2016. Det er dog langt fra alle oplysninger de har, der er så nye.
Rigsarkivet har alt materiale fra
- folkeskoler til og med 1978
- gymnasiale uddannelser til og med 1988 og for perioden 1992-2009
Bemærk dog at der på Rigsarkivet ofte er lang sagsbehandling.
Vejledning for unge under 25 år
Louise Thomsen
Ungevejleder
Vejledning for voksne over 25 år
Jeanett Jørgensen
Voksenvejleder
SU-vejledning
Fleksibelt fjernundervisning
Onlineuddannelse er for dig, der ikke har tid, lyst eller mulighed for, at deltage i undervisning på traditionel vis, hvor du skal møde ind på skolen hver dag fra 8-16