Onlineundervisning

Der kan være rigtig mange gode grunde til, at du ikke har mulighed, tid eller lyst til at møde ind på en skole hver dag fra kl. 8-16. Det kan været at du allerede er startet på din elevplads, har et fuldtids- eller deltidsjob du skal passe, familie og børn at tage hensyn til – eller måske har du bare svært ved at sidde ned og koncentrere dig en hel skoledag. Hvis det er tilfældet er onlineundervisningen bestemt noget for dig.

Onlineundervisning – tag uddannelsen hjemmefra

På EUC Nordvestsjælland har du mulighed for at tage en række uddannelser hjemmefra. Du er altså ikke bundet af, at skulle møde et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Alt onlineundervisning foregår i et virtuelt klasselokale, som du har adgang til hjemmefra via din computer.

Alle vores online EUS, EUD og EUX forløb er fuldtidsuddannelse (37 timer). I gennemsnit skal du regne med at bruge præcis samme tid om ugen, som hvis du gik på uddannelsen på en skole med fremmøde. Forskellen er blot at du selv har mulighed for, at planlæge hvornår du vil læse og lave opgaver når du tager uddannelsen som en onlineuddannelse.

I løbet af onlineuddannelsen står et team af onlineundervisere klar til at hjælpe dig, når du har brug for det – også om aftenen og i weekenden.

Krav til dine IT færdigheder når du modtager onlineundervisning

Vi stiller ingen særlige krav til dine IT kundskaber. Vores onlineuddannelser er tilrettelagt så alle kan følge med. Du skal blot have internetadgang og kunne betjene din computer.

Krav til IT udstyr når du går på en onlineuddannelse

Du skal have internetadgang under hele onlineuddannelsen. Det betyder ikke noget om du arbejde på en computer eller en tablet, om det er Mac eller Windows, stationær eller bærbar – så længe du har adgang til internettet og kan koble dig på vores virtuelle klasselokale, kan du følge med i onlineundervisningen.

Selve onlineundervisningen

EUC Nordvestsjælland har udviklet et enkelt og overskueligt virtuelt klasselokale, hvor du døgnet rundt har adgang til alle undervisningsmaterialer, herunder onlinebøger, undervisningsvideoer, opgaver og meget mere.

I løbet af onlineuddannelsen vil dine onlineundervisere afholder onlinemøder hver eneste uge, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og få gennemgået de opgaver du skal aflevere.

Vores team af onlineundervisere står klar til at hjælpe dig, når du har brug for det, enten via mail, sms, telefon, onlinemøde eller et spørgeforum i det virtuelle klasselokale.

I løbet af uddannelsen skal du aflevere opgaver, som skal fremlægges online for din kontaktlærer. Ved fremlæggelsen vil du få brugbar feedback, som du kan bruge til de efterfølgende opgaver og til onlineeksamen.

Eksamen på en onlineuddannelse

Eksamen afholdes online i den sidste uge af forløbet. Du kobler dig blot på et onlinemøde sammen med din eksaminator og en censor – og så foregår eksamen på præcis samme måde som de onlinefremlæggelser du har haft i løbet af onlineuddannelsen.

Ved alle mundtlige eksaminer, som afholdes online (ved hjælp af webcam), skal der være et ekstern tilsyn til stede ved eksamen.

Du skal selv finde et tilsyn, som kan være til stede i samme lokale som dig, under hele din eksamen. Det kan f.eks. være en ven/veninde eller en nabo. Tilsynet skal være myndig (over 18 år) og tale og forstå dansk, og det må ikke et familiemedlem eller en person som går på skolen.

Det er blandt andet tilsynets opgave at bekræfte din identitet overfor eksaminator og censor, at holde øje med at du ikke kommunikerer utilsigtet under eksamen samt se til at eksamen foregår korrekt efter skolens eksamensreglement. Både du og dit tilsyn vil få meget mere information om afholdelse af onlineeksaminer når du starter på forløbet.




Relaterede emner om onlineundervisning


Onlineundervisning

Onlineundervisning er for dig, der ikke har lyst eller mulighed for, at deltage i undervisning på traditionel vis, hvor du skal møde ind på skolen hver dag fra 8-16

  • Ingen transport til og fra skole

  • Undervisning når det passer dig

  • Pas et job ved siden af

  • Lav opgaver når børnene sover

  • Arbejd i dit eget tempo

  • Adgang til undervisning 24/7 365

  • Læs mens du er i udlandet

Onlineuddannelse og fjernundervisning på EUC Nordvestsjælland | online